Logo censorsekretariatet
Covid-19

Censorsekretariatet opfordrer alle til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og retningslinjer for at mindske smitterisikoen. Nedenstående findes en sammenkobling af spørgsmål og svar censor kan sidde med i forbindelse med at skulle ud som censor.

Derudover beder vi dig følge de anvisninger, du møder på uddannelsesinstitutionerne.
For generelle spørgsmål om virussen, smitterisiko og forholdsregler anbefaler vi, at man læser de danske myndigheders informationer om coronavirus:

Se den fælles hjemmeside fra de danske myndigheder: coronasmitte.dk.

Jeg har symptomer på Covid-19 og jeg skal være Censor

Symptomer på COVID-19 er typisk tør hoste, ondt i halsen, feber, vejrtrækningsbesvær, hovedpine og muskelsmerter. Har du sådanne symptomer og er i tvivl om, hvorvidt det er COVID-19, skal du følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger i pjecen "Til dig, der har symptomer på COVID-19"

Hvad gør jeg, hvis jeg har symptomer på Covid-19?

Har du symptomer på COVID-19, må du ikke møde frem på uddannelsesinstitutionen, før en test har bekræftet, at du ikke er smittet, eller du har været symptomfri i 48 timer.

Har du symptomer og er i tvivl om, hvorvidt det er COVID-19, skal du følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og forholde dig som om, du er smittet med ny coronavirus og gøre følgende:

1. Gå i selvisolation

2. Være særligt opmærksom på hygiejne

3. Være særligt opmærksom på rengøring

4. Ringe til din læge med henblik på vurdering og eventuel henvisning til test, også ved milde symptomer

Se i øvrigt Sundhedsstyrelsens pjece: ”Til dig, der har symptomer på COVID-19

Hvem skal jeg informere, hvis jeg har symptomer på Covid-19?

Du skal straks informere den eksamensafholdende uddannelsesinstitution, hvis du har symptomer på COVID-19 sådan, at I kan have en dialog om den nærmere håndtering heraf.

Denne vil i samråd med dig blandt andet drøfte, hvad og hvordan der skal informeres om din mulige smitte til andre på uddannelsesinstitutionen, som du kan have udsat for smitterisiko. Her vil hensynet være til de kolleger og studerende, du kan have udsat for smitterisiko og at give en information til disse, så de kan tage de relevante forholdsregler, og vi kan undgå yderligere smittespredning.

Jeg er smittet med Covid-19 og jeg skal være censor, hvad gør jeg?

Er du konstateret smittet med COVID-19 skal du følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger i pjecen "Til dig, der er testet positiv for ny coronavirus".

Hvad gør jeg, hvis jeg er smittet med Covid-19?

Er du påvist smittet med COVID-19, må du ikke møde frem på uddannelsesinstitutionerne, før du har været symptomfri i 48 timer.

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at gøre følgende:

1. Gå i selvisolation

2. Være særlig opmærksom på hygiejne

3. Være særlig opmærksom på rengøring

Se i øvrigt Sundhedsstyrelsens pjece: ”Til dig, der er testet positiv for ny coronavirus”.

Hvem skal jeg informere, hvis jeg er smittet med Covid-19?

Du skal straks informere den eksamensafholdende uddannelsesinstitution, hvis du er konstateret smittet med COVID-19 sådan, at I kan have en dialog om den nærmere håndtering heraf.

Uddannelsesinstitutionen vil i samråd med dig også drøfte, hvad og hvordan der skal informeres om din smitte til andre, som du kan have udsat for smitterisiko. Her vil hensynet være til de kolleger og studerende, du kan have udsat for smitterisiko og at give en information til disse, så de kan tage de relevante forholdsregler, og vi kan undgå yderligere smittespredning.


Jeg har været i nær kontakt med en person med symptomer på COVID-19 og jeg skal være censor

Sundhedsmyndighederne har ikke særlige anbefalinger til nære kontakter til personer, der "alene" er under mistanke for smitte med COVID-19.

Her på siden kan du imidlertid læse om, hvordan du i en sådan situation skal forholde dig i forhold til hvis du skal ud som censor.

Hvad er en "nær kontakt"

Sundhedsmyndighederne betragter følgende personer som nære kontakter:

• Personer, som bor sammen med en smittet person

• Personer, der har haft direkte fysisk kontakt (f.eks. ved kram) med en smittet person

• Personer med ubeskyttet og direkte kontakt til sekreter fra en smittet person (f.eks. er blevet hostet på eller har berørt brugt lommetørklæde m.v.)

• Personer, der har haft tæt “ansigt-til-ansigt” kontakt inden for 1 meter i mere end 15 minutter til en smittet person (f.eks. samtale med personen)

• Sundhedspersonale som har deltaget i plejen af en patient med COVID-19, og som ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder.

Hvis man har fulgt Sundhedsstyrelsens råd om fysisk afstand, hosteetikette og hygiejne, vil det være meget få personer, der kan kategoriseres som en nær kontakt.

Hvad gør jeg, hvis jeg er nær kontakt til en person, der har symptomer eller mistanke om smitte med COVID-19?

Hvis du er nær kontakt til en person, der har symptomer eller mistanke om smitte med COVID-19, skal du kontakte den eksamensafholdende uddannelsesinstitution. Denne vil i samråd med dig, vurdere hvorvidt du må møde fysisk op på uddannelsesinstitutionen.

Jeg har været i nær kontakt med en per​son smittet med COVID-19 og jeg skal være censor

Har du været i kontakt med en person, der er konstateret smittet med COVID-19, skal du følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger i pjecen "Til dig, der er en nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus".

Her på siden kan du læse mere om, hvad det betyder i forhold til hvis du skal ud som censor.

Hvad er en "nær kontakt"?

Sundhedsmyndighederne betragter følgende personer som nære kontakter:

• Personer, som bor sammen med en smittet person

• Personer, der har haft direkte fysisk kontakt (f.eks. ved kram) med en smittet person

• Personer med ubeskyttet og direkte kontakt til sekreter fra en smittet person (f.eks. er blevet hostet på eller har berørt brugt lommetørklæde m.v.)

• Personer, der har haft tæt “ansigt-til-ansigt” kontakt inden for 1 meter i mere end 15 minutter til en smittet person (f.eks. samtale med personen)

• Sundhedspersonale som har deltaget i plejen af en patient med COVID-19, og som ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder.

Hvis man har fulgt Sundhedsstyrelsens råd om fysisk afstand, hosteetikette og hygiejne, vil det være meget få personer, der kan kategoriseres som en nær kontakt.

Hvad gør jeg, hvis jeg er nær kontakt til en person smittet med COVID-19?

Hvis du får besked om, at du er nær kontakt til en person, som er testet positiv, bør du sørge for at blive testet, også selv om du ikke har symptomer. Som nær kontakt kan du ikke vide, om du er smittet, før du er blevet testet. Derfor skal du opføre dig som om, at du er smittet, indtil du har svar på testen. Indtil du får svar på testen bør du gøre følgende:

1. Gå i selvisolation

2. Vær særligt opmærksom på hygiejne og rengøring

3. Sørg for at blive testet

Hvis en af dine tests er positiv for ny coronavirus, skal du gå i selvisolation og følge de øvrige forholdsregler beskrevet i Sundhedsstyrelsens informationsmateriale Til dig, der er testet positiv for ny coronavirus.

Hvis den første test er negativ, og du ikke har nogen symptomer på COVID-19, behøver du ikke længere blive hjemme. Det er dog fortsat vigtigt, at du overholder de generelle råd om forebyggelse af smittespredning, da testen kun er et øjebliksbillede.
Du skal derfor også kontakte den eksamensafholdende uddannelsesinstitution. Denne vil i samråd med dig, vurdere hvorvidt du må møde fysisk op på uddannelsesinstitutionen.

Forebyggelse af smittetilfælde

Censorsekretariatet følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer, så vi kan forebygge og undgå smitte med Covid-19. Ud over myndighedernes retningslinjer, er der en række andre tiltag, som du kan læse om i denne FAQ'en

Må jeg som censor bruge yderligere værnemidler, end dem sundhedsmyndighederne oplyser?

Det må du gerne, men den eksamensafholdende uddannelsesinstitution kan ikke stille dem til rådighed

Hvor får jeg fat i de nødvendige værnemidler?

Du kan kontakte den eksamensafholdende uddannelsesinstitution og spørge, hvilke værnemidler de stiller til rådighed samt hvordan du får fat i dem.

Hvad kan jeg gøre for at tydeliggøre, at jeg er i særlig risiko?

Hvis du er i særlig risiko, kan du sammen med den eksamensafholdende uddannelsesinstitution finde frem til måder, så andre kan tage hensyn til dig i forbindelse med censoratet.

Sådan bruger du værnemidler

Det er vigtigt, at vi alle hjælper med at forebygge smittespredningen. På uddannelsesinstitutionerne er der fx i flere situationer indført krav om brug af mundbind eller visir.

På denne side kan du læse mere om, hvordan du skal bruge værnemidlerne for at de har den ønskede effekt.

Du kan også læse mere om brug af værnemidler på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Hvornår skal jeg bruge mundbind?

Der er lovbestemte krav om, at du skal bruge mundbind, når du færdes i det offentlige rum herunder ved indendørsarealer på ungdomsuddannelser, voksenuddannelser, videregående uddannelsesinstitutioner, musik- og kulturskoler, køreskoler, folkehøjskoler, daghøjskoler og aftenskoler, fx kantine og gange. Krav gælder ikke i klasse- eller undervisningslokale samt visse andre steder. På nogle uddannelsesinstitutioner kan der dog være krav om mundbind i undervisningssituationer, hvor afstandskravet på 1 meter ikke kan overholdes.

Hvor ofte skal jeg skifte mundbind?

Generelt siger man, at et engangsmundbind skal skiftes hver 4. time ved uafbrudt brug.

Du skal skifte mundbindet, hvis det bliver vådt eller snavset.

Hvis et mundbind skal genbruges efter kortvarigt brug, så opbevar det i fx en plasticpose eller en inderlomme. Læg det ikke på fx bordet eller stolen.

Hvordan bruger jeg mundbind korrekt?
  • Vask hænder eller brug håndsprit før brug.
  • Find forsiden. Ved engangsmundbind er det som regel den farvede side.
  • Tag mundbindet på ved at holde i øreelastikkerne. Sørg for, at det sidder tæt til dit ansigt og dækker både næse og mund.
  • Rør ikke mundbindet under brug. Skift det ofte og altid, hvis det er vådt eller beskidt.
  • Tag mundbindet af ved at tage fat i elastikkerne og smid det straks ud. Stofmundbind lægges i en pose og vaskes ved 60 grader. Mundbind må kun bruges en gang, hvorefter de skal smides ud/vaskes.
  • Vask hænder eller brug håndsprit efter brug.

Sådan bruger du mundbind (video)

Mine briller dugger, når jeg bruger mundbind

Hvis du bruger briller, kan du opleve, at brillerne dugger, når du bruger mundbind. Det kan være genererende for synet og kan øge risikoen for kontaktsmitte, hvis du gentagne gange rører ved dine briller.

Her er derfor et par gode råd:

  • Sørg for at vælge et mundbind der kan sættes helt tæt om din næse, fx et mundbind med en metalstrip, som kan klemmes sammen rundt om næsen.
  • Rengør dine brilleglas med lidt lunkent vand og et par dråber opvaskemiddel hver morgen og aften.Tør dem derefter af med en mikrofiberklud. Sæbe reducerer risikoen for dug på brilleglassene.
  • Placer mundbindet så tæt på øjnene som muligt, og bær dine briller lidt længere nede på næsen.
Hvem er undtaget for anbefalingerne om brug af mundbind?

Et mundbind må ikke medføre betydeligt ubehag for bæreren eller påvirke funktionsevnen. Mundbind skal som udgangspunkt kun bruges af personer, der forstår at bære det korrekt og selv kan tage det af og på.

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at følgende personer kan undtages for krav om brug af mundbind:

  • Børn under 12 år.
  • Personer med fysiske eller mentale forhold, som forhindrer korrekt brug eller forhindrer udførelse af vigtige funktioner, fx mundbetjent kørestol.
  • Personer som har betydeligt ubehag ved brug af mundbind, fx personer med hudsygdom, vejrtrækningsbesvær eller angst.

Husk, at der kan være en god grund til, at en person ikke bærer mundbind, og at årsagen ikke altid er synlig.

Visir
Du kan bruge visir i stedet for mundbind i alle de situationer, hvor der er krav om mundbind.
Hvordan bruger jeg visiret korrekt?

Et visir kan som udgangspunkt anvendes en hel dag.

Visiret kan genbruges 20 gange. Visiret skal rengøres hver gang det har været brugt. Du kan enten spritte det af eller vaske det med vand og sæbe.
Berør ikke visiret under brug og vask eller sprit hænderne af før og efter, du tager det på eller af.

Hvor stor betydning har god håndhygiejne?

God håndhygiejne er en effektiv metode til at forebygge kontaktsmitte mellem genstande, hænder og ansigt.

Håndvask og hånddesinfektion med håndsprit virker lige godt.

Dog anbefaler Sundhedsstyrelsen altid håndvask ved synligt snavs på hænder, ved fugtige hænder, efter toiletbesøg, efter bleskift og før håndtering af madvarer. Håndsprit virker nemlig kun ordentligt, når hænderne er tørre og ikke er synligt snavsede.

Hvornår er det særligt vigtigt med god håndhygiejne?

Hold hænderne væk fra ansigtet, hvis du ikke har rene hænder, så smitte ikke kommer ind i øjne, næse eller mund.

Udfør hyppig håndhygiejne og altid i følgende situationer:

  • efter toiletbesøg
  • før madlavning
  • før du spiser
  • efter du har pudset næse
  • hvis du har skiftet ble
  • når du kommer ind udefra, fx efter arbejde, indkøb etc.
  • når du færdes blandt mange mennesker og på steder med mange kontaktpunkter, fx offentlige transportmidler.

Du kan forebygge håndeksem ved at pleje hænderne fx med fugtighedscreme

Installer smitte|stop appen på din mobil

Smitte|stop appen giver os alle sammen mulighed for at være med til at stoppe udbredelsen af COVID-19.

Det er frivilligt at hente og anvende appen, men jo flere, der anvender den, desto flere smittekæder kan appen hjælpe med at bremse.

Med appen:

  • Giver du besked til andre, hvis du bliver testet positiv for coronavirus
  • Får du besked, hvis du har været tæt på en person, der er testet positiv for coronavirus.

Læs mere om appen og hent den på smitte|stop.dk