Erhvervsakademiernes Censorsekretariat samarbejder tæt med landets uddannelsesinstitutioner om at sikre høj kvalitet, ensartethed og relevans i forbindelse med eksamensafholdelse. Sekretariatet fungerer som det koordinerende bindeled mellem censorer, censorledelser og uddannelsesinstitutioner og understøtter de administrative processer i forbindelse med censur og eksamen.
Samarbejdet omfatter blandt andet koordinering og fordeling af censoropgaver samt dialog om kvalitetssikring af uddannelserne. I samspil med censorledelserne bidrager sekretariatet til, at eksamener gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og med et ensartet fagligt niveau på tværs af uddannelsesinstitutioner.
Samlet set er samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og Censorsekretariatet en central del af arbejdet med at sikre kvalitet, gennemsigtighed og tillid til de eksterne prøver.
Information til institutionerne
I forbindelse med afholdelse af valg på Danske Erhvervsakademiers fuldtids- og deltidsuddannelser ønsker Censorsekretariatet, at etablere en faglig proces således, at der på sigt tages de nødvendige hensyn til udpegning af censorer til eksterne prøver. Det er vigtigt, at der her er et korrekt match imellem den eksterne prøves læringsmål og censors kvalifikationer. Uddannelsesinstitutionerne skal have mulighed for at prioritere de fagligt bedste censorer. Prioritering af den bedste faglige censor har rod i valgets begyndelse, herunder beskikkelse af censorer, hvorfor denne henvendelse også skal forstås som et vigtig led i den samlede kvalitetssikring for censorinstitutionen.
I etablering af et censorkorps sondres der imellem to typer af censorer – de som udspringer af institutionerne, herunder institutionscensorer, og de som udspringer af erhvervssektoren, herunder aftagercensorer. I den forbindelse er det vigtigt, at institutionerne rådfører sig med censorledelserne, således der bliver indstillet en passende mængde censorer i forhold til eksterne prøver til næstkommende fireårige periode. Alle indstillede censorer bliver fagligt vurderet af censorledelserne forud for indsendelse til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for endelig beskikkelse.
Censorledelsernes opgave er, at sikre det faglige match imellem den eksterne prøves læringsmål og censors kvalifikationer, inden anmodning om beskikkelse sendes til Styrelsen. Det skal desuden tilstræbes, at der er en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige censorer i censorkorpsene, jf. censorbekendtgørelsen.
Såfremt at I som uddannelsesinstitution, rådfører jer med censorledelsen i forbindelse med etablering af kommende censorkorps, har I en forsikring om altid at få den bedst faglige censor ud til kommende eksterne prøver. Som uddannelsesinstitution er I også altid velkomne til at kontakte Censorsekretariatet vedrørende indstilling af censorer.