Censor
Censors rolle i et eksamensforløb er bl.a. at bidrage til kvalitetssikring og ensartethed på uddannelsen samt sikre, at eksaminanden får en fair og uvildig bedømmelse ved sin eksamen. Det betyder, at det er vigtigt at fremstå positiv og pragmatisk, herunder at udvise en professionel adfærd som censor igennem dialog med den studerende, således at censor og eksaminator er i stand til at karakterfastsætte den studerendes præstation ud fra givne læringsmål under votering.

Censor skal sikre:

  • At den studerende får en fair og uvildig bedømmelse.
  • At uddannelsernes prøver sker i overensstemmelse med fastsatte mål og krav.
  • At prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, jf. eksamensbekendtgørelsen.
Introduktion til censors virke

Formålet med nedenstående er at forsyne dig med viden om dit virke som censor.

Nedenfor findes en introduktionsvideo og ellers beskrivelser af vigtige informationer omkring det at skulle agere censor.

Videoen kan også findes på vores Facebook-side 'Erhvervsakademiernes Censorsekretariat' under fanen 'Mere' og ved efterfølgende at klikke på 'Videoer'. Du kan også få adgang til vores Facebook-side samt video via dette link: Erhvervsakademiernes Censorsekretariat - Videoer | Facebook.

Fil
Skriftlig introduktion til censors virke
Introduktionsvideo
Før eksamen

Tildeling af censur (allokeringsproces)

  1. En allokering starter på den eksamensafholdende uddannelsesinstitution, hvor en bestiller opretter en censorbestilling til en prøve med ekstern censur via Censorsekretariatets IT-system. Derefter sendes der autogenererede forespørgselsmails ud til censorer, der er godkendt på det pågældende fag, og som opfylder habilitetskravene, jf. gældende censorbekendtgørelse, eksamensbekendtgørelse og forvaltningslov. Derudover sorteres bruttolisten af censorer også ud fra de kriterier, som er fremsat af den eksamensafholdende uddannelsesinstitution. Forespørgselsmailen sendes ud til én censor ad gangen.
  2. Når en censor modtager en forespørgselsmail, har vedkommende 24 timer til at acceptere censuren. Hvis censor ønsker at påtage sig den pågældende censuropgave, skal vedkommende trykke på "accept af prøve" i forespørgselsmailen. Såfremt censor ikke foretager sig noget inden for de 24 timer, vil en ny censor få forespørgslen.
  3. Hvis der er mindre end 10 dage til, at en prøve skal afvikles, og der endnu ikke er fundet en censor, vil bestillingen blive behandlet som hastecensur. Det betyder, at prøven bliver sendt ud til flere censorer ad gangen, hvor den første censor som accepterer censuren vil blive allokeret til prøven.
  4. Når en censor har accepteret censuren, vil både censor, den eksamensafholdende uddannelsesinstitution samt Censorsekretariatet automatisk få besked om allokeringen. Herefter er det vigtigt, at censor og den eksamensafholdende uddannelsesinstitution hurtigst muligt inden eksamensstart går i dialog med hinanden om eksempelvis:
    • Starttidspunkt for eksamen
    • Pauser under eksamen
    • Honorering
    • Hotelovernatning
    • Tilkobling til WiseFlow
    Hvis censor har spørgsmål til vilkårene, skal vedkommende kontakte den eksamensafholdende uddannelsesinstitution. Kontaktoplysninger på uddannelsesinstitutionens kontaktperson findes i allokeringsmailen.
  5. Hvis censor pludselig bliver nødt til at melde afbud til censuropgaven, skal der hurtigst muligt gives besked herom til den eksamensafholdende uddannelsesinstitution og Censorsekretariatet. Du kan under fanen 'Procedure ved afbud til censoropgave' se, hvordan og hvem du skal melde afbud til.
  6. Ud fra ovenstående allokeringsproces vil vi gøre opmærksom på, at vi IKKE kan love censorer censuropgaver langt ude i fremtiden - både fordi bestillingen måske slet ikke er lavet, og fordi vi ikke kan allokere censorer til censuropgaver udenom allokeringsprocessen.

Afbud

Hvis du bliver nødsaget til at melde afbud til en censoropgave, skal der hurtigst muligt gives besked til Censorsekretariatet og den eksamensafholdende uddannelsesinstitution.

Allokeringsprincippet

Allokeringsprincippet er måden, hvorpå IT-systemet udvælger de censorer, der har de relevante beskikkelser, opfylder habilitetskravene osv., jf. censorbekendtgørelsen, forvaltningsloven, cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag. Yderligere sorteres denne bruttoliste af censorer ud fra de kriterier, som er fremsat af den eksamensafholdende uddannelsesinstitution på censorbestillingen. Hvis der eksempelvis ønskes en censor fra nærområdet, tages der, om muligt, højde for afstand fra censors bopæl til det postnummer prøven afholdes i. Ligeledes, hvis der er behov for en censor, som kan påtage sig en eksamen på engelsk mv.

Du finder lovgivningen under fanen Bekendtgørelser og regler.

Ekstern censur ved egen eller tidligere institution

Det er meget vigtigt, at du ikke agerer censor på uddannelsesinstitutioner, hvor du inden for de seneste 2 år har haft et ansættelsesforhold. Dette gælder for alle eksterne prøver. Det er derfor vigtigt, at du som censor sørger for at opdatere dine ansættelsesforhold på din profil, da vores allokeringssystem derved tager højde for, hvilke uddannelsesinstitutioner du er ansat på, når der sendes forespørgsler på prøver.

Hvilke oplysninger skal jeg som censor modtage fra den eksamensafholdende institution?

Inden prøven skal du som censor være opmærksom på, at du får oplyst følgende fra den eksamensafholdende uddannelsesinstitution:

  • Oplysninger om vederlag, tidsnormer og rejsegodtgørelse. Som censor har du krav på at kende til honorar, inden prøven bliver afholdt.
  • Informationsmateriale, vejledninger, oplysninger på kontaktperson/eksaminator og prøvens afholdelsestidspunkt, målbeskrivelser, læringsmål, m.m.
  • Opgaver og skriftlige oplæg skal være tilgængelige i god tid og eventuelt sammen med en oversigt over den litteratur, det enkelte hold har arbejdet med.
  • Henvisning til hvor studieordninger, studieplaner, prøveregler m.m. skal være tilgængelige.

Hvad forventes af dig som censor?

Censors vigtigste rolle er at bidrage til kvalitetssikring og ensartethed på uddannelsen. Censor skal sikre:

  • At den studerende får en fair og uvildig bedømmelse.
  • At uddannelsernes prøver sker i overensstemmelse med fastsatte mål og krav.
  • At prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, jf. eksamensbekendtgørelsen.
  • At du som censor lever op til værdighedskrævet.

Studieordninger

Ifølge censorbekendtgørelsen skal den eksamensafholdende uddannelsesinstitution forsyne censor med studieordning og anden relevant materiale for at kunne gennemføre eksamen.

Under eksamen

Hvad forventes af dig som censor?

Censors vigtigste rolle er at bidrage til kvalitetssikring og ensartethed på uddannelsen. Censor skal sikre:

  • At den studerende får en fair og uvildig bedømmelse.
  • At uddannelsernes prøver sker i overensstemmelse med fastsatte mål og krav.
  • At prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, jf. eksamensbekendtgørelsen.
  • At du som censor lever op til værdighedskrævet.

Notatpligt

Censor og eksaminator skal igennem forløbet gøre notater om præsentationer og karakterfastsættelse til brug ved udarbejdelse af en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst 1 år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet. I den forbindelse er det vigtigt at gøre opmærksom på, at studerende kan bede om aktindsigt i notaterne i forbindelse med en eventuel klagesag.

Karaktergivning

Du bør som censor være i dialog med eksaminator om, at den tilbagemelding der gives i forhold til selve karakteren sker i henhold til karakterskalaens ordlyd i forhold til hver enkelt karakter:

Fx karakteren 7 gives for den gode præsentation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.

Denne tilbagemelding er vigtig for at reducere risikoen for, at der opstår misforståelser i forhold til den fastsatte karakter og karakterens ordlyd i karakterbekendtgørelsen.

Der er som bilag i dette dokument vedlagt et uddrag af karakterbekendtgørelsens ordlyd.

Skulle der opstå uenighed imellem censor og eksaminator i forhold til en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af bedømmernes karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter.

Hvis der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal bedømmes til ”Bestået” eller ”Ikke bestået”, er censors bedømmelse afgørende, jf. Eksamensbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

Fil
Karakterskalaen
Karakterskalaen på engelsk
Efter eksamen

Censorrapport

En anden betydelig opgave som censor er, efter endt eksamen, at udfylde en censorrapport om eksamensforløbet. Rapporterne er helt centrale for censorforpersonskabernes arbejde med kvalitetssikringen af uddannelser og eksamener. Derfor er det særligt afgørende, at du som censor udfylder disse rapporter efter endt prøve.

Censorkorpsets samlede rapporter danner baggrund for den årlige beretning, som censorforpersonskaberne skal udarbejde til uddannelsesinstitutionerne, hvorfor det er essentielt, at du som censor ikke kun tager stilling til den kvantitative del af rapportens udfyldelse, men også den kvalitative del af rapporten.

Foruden at tage stilling både kvantitativt og kvalitativt er det også vigtigt, at man som censor tilgår rapporten professionelt - her tænkes i særlig grad på, at man som censor kobler eventuelle positive eller udfordrende oplevelser på gældende retningslinjer og/eller lovgivning. Dette vil styrke censorforpersonskabernes videre arbejde i forhold til konkrete tiltag og den samlede udarbejdelse af årsberetningen til uddannelsesinstitutionerne.

Du udfylder rapporten ved:

  • At logge ind på din profil på www.censorsekretariatet.dk.
  • Vælg Opret ny rapport.
  • Udfyld skemaet med spørgsmål.
  • Tryk indsend når rapporten er udfyldt.

Vær opmærksom på, at ALLE spørgsmål i censorrapporten skal besvares, før rapporten kan indsendes!

Censorrapportsspørgsmål:

De obligatoriske spørgsmål

  • Har institutionen valgt en prøveform (mundtlig/skriftlig/projekt mv.), der er velegnet til at udprøve læringsmålene?
  • Tog udprøvningen udgangspunkt i læringsmålene?
  • Matchede prøvens faglige niveau kvalifikationsrammen for uddannelsen?
  • Var prøvens indhold fagligt relevant for uddannelsens primære aftagere?
  • Blev prøven gennemført på en velfungerende måde?
  • Var der overvejende enighed mellem dig og eksaminator om bedømmelsen af den/de enkelte studerendes præstation?
  • Var information om prøvens formelle rammer, herunder læringsmål, studieordning m.v. fyldestgørende?
  • Har samarbejdet med institutionen og eksaminator været velfungerende?
  • Hvad er din samlede vurdering af prøvens gennemførelse?

Supplerende spørgsmål

Læringsmål, målbeskrivelse og kvalifikationsramme

  • Er fagets læringsmål og målbeskrivelse anvendelige til bedømmelse af de studerendes præstation?
  • Er læringsmål og karakterbekendtgørelse anvendt som grundlag for bedømmelsen?
  • Er læringsmål og målbeskrivelse i overensstemmelse med kvalifikationsrammens krav til de studerende?

Ensartet og pålidelig bedømmelse

  • Har der overvejende været enighed om bedømmelsen af den/de enkelte studerende?
  • Har der overvejende været enighed om vægtningen af de enkelte læringsmål under votering?
  • Har samarbejdet med institutionen og eksaminator været konstruktivt og professionelt?

Udvikling og inspiration

  • Er eksamensformen velegnet til at udprøve den/de studerende i fagets læringsmål?
  • Er der forhold i fx prøveform, målbeskrivelse, eksamensafvikling m.v. der kan inspirere andre (hvis ja, beskriv hvilke)?
  • Er der forhold i fx prøveform, målbeskrivelse, eksamensafvikling m.v. der kan forbedres (hvis ja, beskriv hvilke)?

Prøvens relevans

  • Er prøven relevant i sammenhæng med uddannelsens samlede prøve- og eksamenssystem?
  • Giver prøven de studerende mulighed for at demonstrere deres viden inden for uddannelsens faglige områder?
  • Var eksamenstilrettelæggelsen hensigtsmæssig?

Praktiske forhold

  • Var information om praktiske oplysninger tilfredsstillende?
  • Hvad er din samlede vurdering af prøvens gennemførelse?

Notatpligt

Censor og eksaminator skal igennem forløbet gøre notater om præsentationer og karakterfastsættelse. Notaterne skal opbevares i ét år og er til personlig brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Censorer skal endvidere være opmærksom på, at de studerende kan bede om aktindsigt i selve noterne i forbindelse med en evt. klagesag.

Klage over eksamen

Den studerende kan indgive en skriftlig klage til uddannelsesinstitutionen over retlige og faglige spørgsmål, herunder prøveforløbet.

Vedrører klagen faglige spørgsmål, forelægger uddannelsesstedet straks klagen for bedømmerne, som hver især afgiver en redegørelse for det påklagede forhold tillige med en tilkendegivelse af, om klagen kan imødekommes, eller om klagen skal afvises.

Bedømmernes redegørelse forelægges klager til eventuel kommentering, hvorefter institutionen træffer afgørelse af klager. Afgørelsen træffes på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen.

Institutionens afgørelse kan gå ud på:

  • En ny bedømmelse af en skriftlig opgave (ombedømmelse).
  • Tilbud om ny prøve (omprøve).
  • At klageren ikke får medhold i klagen.
  • En kombination af 1-3, hvis eksamen omfatter en skriftlig opgavebesvarelse med mundtligt forsvar.

Ved eksterne prøver vil Erhvervsakademiernes Censorsekretariatet finde en ny censor til omprøve.
Uddannelsesinstitutionens afgørelse kan af den studerende, ved en skriftlig anke, indbringes for et eksamensankenævn.

Loft over censurtimer (125 timer)

I henhold til cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag, må censorers samlede timetal ikke overstige 125 timer i en periode på et halvt år. Det skal Censorsekretariatet i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og censor tilstræbe bliver overholdt.
Vores IT-system opgør dine timer, når du bliver allokeret til en prøve. Det vil sige, at afholdte og kommende eksamener vil være omfattet af dit timetal. Du kan se dine timer på din profil under 'Min profil' ved at scrolle helt ned i bunden af siden. Timerne bliver optalt pr. halvår for perioderne 1. april – 31. august samt 1. september – 31. marts. Såfremt du bliver sat passiv i systemet grundet dit timeantal, vil vores IT-system sende dig en mail, og du vil automatisk blive genåbnet, når vi går ind i et nyt halvår.

Du finder cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag under fanen Bekendtgørelser og regler.

Kvalifikationsramme

Som censor er det utroligt vigtigt at have kvalifikationsrammen for øje, når der skal eksamineres.
Kvalifikationsrammen siger noget om, hvad der kan forventes af den studerende, alt efter uddannelsesgraden. Der er nemlig stor forskel på, om man eksaminerer på eksempelvis en erhvervsakademisk- eller en professionsbacheloruddannelse.

Herunder er kvalifikationsrammen foldet ud således, at det er muligt at skabe sig et overblik over kvalifikationsniveauerne for henholdsvis erhvervsakademigraden og professionsbachelorgraden. Derudover er der en tabel, som giver overblik over ligheder og forskelle mellem disse i forhold til, hvad der kan forventes af den studerende på erhvervsakademiniveau, professionsbachelorniveau, bachelorniveau og diplomniveau.

Vil du se hele kvalifikationsrammen, kan du klikke på følgende link: Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser (ufm.dk).

Kvalifikationsniveau

Erhvervsakademiniveau

Viden
En person der opnår grader på dette niveau:

  • Skal have viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode.
  • Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode.

Færdigheder
En person der opnår grader på dette niveau:

  • Skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet.
  • Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder.
  • Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere.

Kompetencer
En person der opnår grader på dette niveau:

  • Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer.
  • Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.
  • Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet.

Bachelorniveau

Viden
Personer der opnår grader på dette niveau:

  • Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder.
  • Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis.

Færdigheder
Personer der opnår grader på dette niveau:

  • Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/-erne eller professionen.
  • Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller.
  • Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere.

Kompetencer
Personer der opnår grader på dette niveau:

  • Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge.
  • Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.
  • Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.


Forskelle og ligheder - erhvervsakademigrad, professionsbachelorgrad, bachelorgrad og diplomgrad

Erhvervsakademigrad

Professionsbachelorgrad

Bachelorgrad

Diplomgrad

Viden og forståelse

Vidensfeltet

Skal have udviklingsbaseret viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode

Skal have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode

Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder

Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på fagområdet have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode

Forståelses- og reflektionsniveauet

Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode

Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode

Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis

Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode

Færdigheder

Typen af færdigheder

Skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet

Skal kunne anvende fagområdets metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen

Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne

Skal kunne anvende metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område

Vurdering og beslutning

Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder

Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller

Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller

Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller

Formidling

Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere

Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere

Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister

Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere

Kompetencer

Handlingsrummet

Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer

Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge

Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge

Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge

Samarbejde og ansvar

Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang

Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt eller tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik

Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt eller tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang

Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik

Læring

Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet

Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen

Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer

Skal kunne udvikle egen praksis

Notatark til eksterne eksaminer

Som censor skal du gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst 1 år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet.

Nedestående er et eksempel på, hvordan du som censor kan tage noter. Arket er et word-format, så du har derfor mulighed for at tilpasse det til den eksamensform, du er censor på.


Fil
Notatark til eksterne eksaminer
Værdighedskravet - krav til censors adfærd i det offentlige

Som beskikket censor skal man overholde de regler og principper, der gælder censurens udførelse. Det forventes også, at man både på arbejdet og i fritiden udviser adfærd, der er passende i forhold til stillingen. En tilsidesættelse af værdighedskravet vil som udgangspunkt udgøre en tjenesteforseelse.

Den beskikkede censor skal i sit arbejde følge gældende lovgivning.

Censor har pligt til at udføre arbejdet i overensstemmelse med offentlige interesser og skal medvirke til at afvikle eksamen i overensstemmelse med gældende regelsæt herfor.

Værdighedskravet knytter sig til den agtelse og tillid, stillingen som censor kræver. Det kan derfor indgå i vurderingen, at censorvirket er en særligt betroet stilling, og at censor har en omsorgsforpligtelse i forhold til en korrekt, værdig og retfærdig afvikling af eksamen.

Et strafbart forhold kan – men vil ikke i alle tilfælde – være uforeneligt med stillingen. Andre handlinger eller undladelser kan også være i strid med værdighedskravet.

"Derfor skal du som censor samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for censorgerningen, og såvel i som uden for tjenesten vise dig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver”.

I tilfælde hvor du som beskikket censor, og i forhold til din opførsel og adfærd, er af en art som diskvalificerer dit virke, fordi dine handlemåder ikke kan forenes med virket som beskikket censor, kan du risikere at blive afbeskikket af Styrelsen efter indstilling af censorforpersonskabet og i samarbejde med uddannelsesinstitutionen.

I hver sag foretages der altid en konkret vurdering, således at sagen hviler på et sagligt grundlag.

Virtuel eksamen

Virtuel eksamen kan anvendes til at afvikle mundtlig og skriftlig censur. Virtuel eksamen er et middel til at nå målet på en anden og god måde. Blandt andet ligner formen på mange måder en klassik mundtlig eksamen, hvor den studerende, eksaminator og censor opholder sig sammen fysisk. Eksamensformen opleves af de fleste som værende autentisk, grundet de teknologiske muligheder der findes på området. Det vil være forskelligt fra institution til institution, hvilket system der stilles til rådighed, men fælles for systemerne er, at de fungerer intuitivt og stabilt. Det eneste det kræver for at være censor ved en virtuel eksamen er internetforbindelse og en computer med et webcam.

Lovgivning

Som udgangspunkt er reglerne de samme, uanset om den mundtlige eksamen afholdes digitalt eller fysisk på uddannelsesinstitutionen.

Ifølge eksamensbekendtgørelsens § 9, stk. 2 kan eksamener og prøver afholdes virtuelt. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af aktiviteten.

Opsætning af online censur

Den studerende er som udgangspunkt selv ansvarlig for, at denne kan gennemføre prøven.

For at eksamen kan gennemføres tilfredsstillende, er der nogle kriterier, der skal opfyldes:

  • Computer med indbygget webcam/eksternt webcam eller en smartphone med kamera.
  • En god stabil internetforbindelse.

Vær opmærksom på, at når du som censor deltager ved digital eksamen, kan den indbyggede mikrofon i din computer eller telefon godt bruges. Hvis det er muligt, får du bedre lyd ved at tilslutte en ekstern mikrofon eller headset.

Institutionerne vil være behjælpelig med opsætning, fx via vejledning eller support.

Test af udstyr

Det anbefales, at du som censor, i god tid før eksamen afvikles, tester dit udstyr og selve internetforbindelsen. Dette kan eksempelvis gøres sammen med eksaminator og skal helst foregå i det rum og med det udstyr, som bruges til den digitale eksamen.

Forventningsafstemning

Der vil på forskellige institutioner også være forskellige platforme til afvikling af digital eksamen. Kontakt den eksamensafholdende institution for at blive instrueret, så snart det er muligt. Det er også den eksamensafholdende institution, der er ansvarlig for at udlevere en vejledning til dig som censor.

Digital eksamen er offentlig

Uddannelsesinstitutionen kan fravige denne paragraf i eksamensbekendtgørelsen. Dette kan ske i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, fx i hensynet til den studerende.

Prøveafvikling

På eksamensdagen skal du gøre dig klar i god tid, inden eksamen starter.

Bemærk:
Der kan være forsinkelser i forbindelse med mundtlige prøver. Dette kan skyldes forskellige årsager såsom almindelig forsinkelser, tekniske udfordringer eller andet. Det er blot vigtigt, at du som censor og eksaminator har en klar aftale om, hvad der skal gøres i de forskellige situationer, der kan opstå i forbindelse med afvikling af digital censur.

Det anbefales, at du som censor sørger for at sidde i et stille rum og med en god belysning. Undgå fx at sidde foran et vindue, da det kan have indflydelse på lyset.

Votering

Når eksaminationen er gennemført, skal eksaminator og censor ”forlade eksamen” midlertidigt, mens I voterer via fx telefon.

Det er vigtigt, at I forlader det digitale rum, som den studerende befinder sig i, ellers vil den studerende kunne høre voteringen. Her følges regler fra karakterbekendtgørelsen som ved en almindelig mundtlig eksamen.

Når I er klar til at give feedback og bedømmelse til den studerende, deltager den studerende, eksaminator og du som censor igen, således at eksaminationen kan afsluttes på sædvanlig vis.

Tekniske problemer

Hvis den digitale eksamen af tekniske årsager afbrydes, og det ikke lykkes hurtigt at genetablere forbindelsen, skal du hurtigst muligt ringe til eksaminator eller overholde de regler, som du og eksaminator har afstemt i forbindelse med afvikling af eksamen. Det er meget vigtigt, at du som censor følger de anvisninger, som institutionen har stillet indledningsvist for selve eksamen.

Hvis der opstår tekniske problemer for den studerende

Hvis der opstår tekniske problemer i løbet af eksamen for den studerende vil det være eksaminator, der vurderer, om eksamen kan fortsætte, afsluttes, afbrydes eller udsættes. Det er en god ide, at du som censor indledningsvist taler med eksaminator om, hvad din rolle som censor er i denne situation.

Hvis der opstår tvivl, skal uddannelseslederen fra uddannelsesinstitutionen træffe en beslutning.

Support

Hvis du har tekniske problemer eller spørgsmål, er det vigtigt, at du kontakter den eksamensafholdende uddannelsesinstitution. Disse oplysninger finder du i din allokeringsmail, eller via den vejledning som institutionen stiller til rådighed.

Sådan bliver du censor

Det er censorforpersonskabet og uddannelsesinstitutionerne, som rådgiver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i beskikkelse af censorer. De censorer som indstilles af en uddannelsesinstitution, hvad enten det er en intern eller ekstern censor, skal påføre en reference fra selve institutionen. Censorsekretariatet kan således foretage de nødvendige referencetjek, inden ansøgningerne sendes videre til Styrelsen med anmodning om beskikkelse. De censorer som ikke er indstillet af en uddannelsesinstitution, gennemgås af det siddende censorforpersonskab. Her er det censorforpersonskabernes opgave at sikre det faglige match imellem den eksterne prøves læringsmål og censors kvalifikationer, inden anmodning om beskikkelse sendes til Styrelsen.

For at blive censor skal du opfylde en række krav.

Censor skal have:

  • Indgående og aktuelt kendskab til uddannelsens mål og metoder.
  • Specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen.
  • Aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder samt kendskab til aftagernes situation og behov.

Sådan opretter du din ansøgning

Klik på fanen Information til ansøger i venstre side.

Vejledning til din profil på www.censorsekretariatet.dk

Denne vejledning kan hjælpe dig med, hvordan du bruger vores hjemmeside og din profil herpå. Har du spørgsmål i forbindelse med dit virke som censor, er du altid velkommen til at kontakte Censorsekretariatet.

Fil
Vejledning til din profil på www.censorsekretariatet.dk
Censormøder

Censormøder for censorer afholdes som udgangspunkt hvert år af censorforpersonskaberne i samarbejde med Censorsekretariatet.

Formålet med mødet er at introducere dig som beskikket censor og at tydeliggøre kravet til, hvad der forventes i dit virke, da det skal bidrage til dit virke i praksis. Derudover gives der en grundlæggende forståelse af censorinstitutionens interesser i forhold til, hvem der påtager sig hvilke opgaver og i forhold til afholdelse af ekstern censur.

Møderne kan variere i dagsorden afhængigt af, hvad der er aktuelt inden for uddannelsesverdenen. Møderne giver altid mulighed for en spændende erfaringsudveksling med og blandt censorer på tværs af uddannelser og lægger op til dialog om udvikling i de fag/fagområder, som du er beskikket censor ved.

Emner til mødet kan være:

  • Censors rolle/krav til god censoradfærd.
  • Lovgivning.
  • Censorernes tilsyn med censorinstitutionen.
  • Digitaleksamener.
  • Censur som bibeskæftigelse - 125 timers reglen.

Nedenfor kan du finde referater og materiale fra udvalgte censormøder.

Censormøde 2022

Ved dette online censormøde den 26. april 2022 startede Censorsekretariatet ud med en introduktion af censors virke for både ny- og genbeskikkede censorer.
Videoen kan findes på vores hjemmeside under fanen 'Introduktionsvideo' og på vores Facebook-side under 'Videoer' gennem følgende link: Censorsekretariatet.dk | Facebook.

Efter oplægget fik censorerne mulighed for at stille spørgsmål til Censorsekretariatet.

Derefter blev der oprettet et online grupperum pr. censorkorps, hvor censorerne bl.a. havde mulighed for at stille fagspecifikke spørgsmål til censorforpersonskaberne.

Herunder kan du finde oplægget fra Censorsekretariatet, spørgsmål og svar fra Censorsekretariatet samt introduktionsvideoen, der handler om introduktion til censors virke.

Fil
Introduktion af nybeskikkede censorer (PP)
Spørgsmål og svar fra censormøde 2022
Introduktionsvideo
Censormøde 2019

Nedenfor kan du finde materiale fra censormødet den 23. og 24. oktober 2019 i Roskilde og Aarhus.

Fil
Introduktion af nybeskikkede censorer (PP)
Censormøde 2018

Censormødet 2018 blev afholdt hhv. d. 23. oktober 2018 i København, CPH business, Landemærket 11 og d. 24. oktober 2018 i Aarhus, Aarhus Erhvervsakademi, Sønderhøj 30.

1. del: Fællesmøde

Oplæg fra Kim Pedersen: Kim Pedersen er cand.mag. og lektor på Københavns Erhvervsakademi. Han er underviser på KEA's adjunktuddannelse og har været projektleder på projektet om transfer og praksisnærhed.

Oplæg fra sekretariatsleder, Marianne Kehlet Vork: En kort præsentation af Censorsekretariatets organisering, arbejds- og opgavefordeling mv.

2. del: Fagspecifikke møder med censorforpersonskaberne

Fil
Transfer og praksisnærhed v. Kim Pedersen
Kort præsentation af Censorsekretariatet v. Marianne Kehlet Vork
Workshop - Bestiller (PP)
Workshop - Miljø- og laboratorieteknologi samt Jordbrug (PP)
Workshop - Salg og markedsføring (referat)
Workshop - Salg og markedsføring (PP)
Censormøde 2015

Nedenfor kan du finde materiale fra censormødet den 23. og 24. april 2015 i København og Aarhus.

Fil
Referater fra censormøde 2015
PowerPoint fra IT, Multimedie og Webudvikling
Survey-besvarelser
Ofte stillede spørgsmål
1. Hvorfor får jeg få eller ingen forespørgsler?

Der kan være flere grunde til, at du modtager et begrænset antal forespørgsler:

  • Tjek at den oplyste e-mailadresse på din profil er korrekt. Du har selv ansvaret for, at holde din profil opdateret.
  • Tjek din mappe for uønsket post. Vores forespørgselsmails kan ind imellem lande der. Sørg også for, at vi er angivet som en afsender, der er tillid til.
  • Du har måske ikke fået genansøgt til denne beskikkelsesperiode? Har du ikke det, er du ikke længere beskikket censor på den/de pågældende uddannelser og/eller prøver.
  • Vi har to højsæsoner, henholdsvis vinter- og sommerperioden, hvor sommerperioden er den største. Derfor kan du i vinterperioden opleve et lavere antal forespørgsler.
  • Har du få beskikkelser og har været ude som censor en eller flere gange, sætter habilitetskravene en naturlig begrænsning i forespørgslerne for en periode.
2. Hvornår opfylder jeg ikke habilitetskravene?

Ifølge censorbekendtgørelsen og forvaltningsloven er du som censor inhabil når:

  • Du har haft et ansættelsesforhold på den eksamensafholdende uddannelsesinstitution indenfor de seneste to år, hvor du skal virke som censor, jf. censorbekendtgørelsens §22, stk. 2. En ansættelsesdag eller et vikariat tæller med her. Der skal altså gå to år, før du må virke som censor på denne institution fra afslutningen af dit ansættelsesforhold. Vær opmærksom på, at det gælder HELE institutionen, og ikke kun den afdeling du har været hos.
  • Du opfylder ét eller flere af punkterne i forvaltningslovens §3, pkt. 1-5.

Derudover skal det i videst muligt omfang undgås, at bedømmere varetager censuropgaver for hinanden (gensidig censur).

3. Hvem skal kontaktes ved spørgsmål om honorering?

Censorsekretariatet har intet med honorering at gøre, da ansættelsesforholdet udelukkende er mellem censor og den eksamensafholdende uddannelsesinstitution. Du skal derfor kontakte den eksamensafholdende uddannelsesinstitution, hvis du har spørgsmål til honorering.

4. Skal jeg lave en censorrapport efter hver eksamen?

Ja - efter endt eksamen skal du som en vigtig del af kvalitetssikringsarbejdet udfylde en rapport om eksamensforløbet.

Du udfylder rapporten ved at

  • At logge ind på din profil på www.censorsekretariatet.dk.
  • Vælg Opret ny rapport.
  • Udfylde skemaet med spørgsmål.
  • Tryk Indsend når rapporten er udfyldt.
5. Hvad gør jeg, hvis jeg har beskikkelser, jeg ikke længere ønsker at have?

Du tager kontakt til Censorsekretariatet, som vil sørge for, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen får besked om de ønskede afbeskikkelser, hvorefter vi inaktiverer disse.

6. Jeg har lavet en ansøgning, men har endnu ikke fået et svar?

Ansøgninger bliver vurderet af censorforpersonskabet samt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når der er behov for dette på de enkelte uddannelser/prøver.

7. Hvor skal jeg registrere, såfremt jeg i en periode ikke kan tage censur?

Under 'passivperioder' kan du registrere, hvis du i en længere eller kortere periode ikke har mulighed for at tage censur eksempelvis på grund af barsel eller orlov. Det kan også være en uge eller blot en enkelt dag, du ikke har mulighed for at komme ud som censor - eksempelvis hvis du selv skal være eksaminator en dag eller skal på ferie. Uanset årsagen eller perioden vil vi meget gerne have det registreret under 'passivperioder'. På den måde vil vi ikke forstyrre dig med unødige forespørgsler, e-mails og telefonopkald.

8. Censor er ikke enig med eksaminator om karakteren

Medvirker en eksaminator og en censor ved bedømmelsen, gives bedømmelsen efter drøftelse mellem dem.

Er eksaminator og censor ikke enige om karakteren, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter på karakterskalaen. Ligger gennemsnittet midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers nærmeste lavere karakter.

Er eksaminator og censor ikke enige om, hvorvidt præstationen skal bedømmes til »Bestået« eller »Ikke bestået«, er censors bedømmelse afgørende.

9. Hvor kan jeg finde introduktionsvideoen omhandlende censors virke?

Introduktionsvideoen kan findes 2 steder:

1. På vores Facebook-side 'Erhvervsakademiernes Censorsekretariat'. Her kan du finde videoen under 'Mere' og derefter under 'Videoer' eller ved at trykke på følgende link: https://www.facebook.com/censorsekretariatetdk/vid....

2. På vores hjemmeside www.censorsekretariatet.dk under fanen 'Censor' og derefter under 'Introduktion til censors virke' eller under fanen 'Introduktionsvideo'.

10. Hvad er klagefristen for at klage over karakterer?

Klagefristen for klage over en karakter er 14 dage.

”Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde”, jf. eksamensbekendtgørelsen.

11. Hvad er min forpligtigelse som censor ift. at holde min profil opdateret i Censor-IT?

Uanset om du er ny- eller genbeskikket censor, er det altid dit eget ansvar at holde din profil opdateret i Censor-IT.

Du kan ændre i dine oplysninger ved at logge på din profil på www.censorsekretariatet.dk.

12. Hvor finder jeg som censor oplysninger vedrørende mit virke som censor? Herunder en allokering (honorering)

Institutionerne er forpligtede til at dække censors virke, og dette skal være tilgængeligt via uddannelsesinstitutionernes hjemmesider.
Der bør på alle uddannelsesinstitutioner fremgå særlige informationer til censorerne.

Censorsekretariatet har til lige opstillet guidelines til institutionerne om, hvilke informationer institutionerne bør give til censorerne.

13. Hvorfor er plagiatkontrollen ikke tilgængeligt for censorerne?

Det er den ikke, fordi det er institutionernes ansvar. Dog kan man på nogle institutioner få det oplyst, men det er ikke et krav, censor kan stille.

14. Hvordan opgøres 125-timers reglen ift. allokeringer?

Ved tilrettelæggelse af censur skal det tilstræbes, at der så vidt muligt ikke tillægges den enkelte censor et højere timetal end 125 censortimer pr. semester/halvår (jf. cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag - generelle bemærkninger).

Denne regel bliver i Censor-IT opgjort automatisk. Hvis du logger på din profil på www.censorsekretariatet.dk kan du under 'Min profil' se, hvor mange timer du som censor har været ude eller er allokeret til i nuværende semester/halvår.

15. Hvad er Censor-IT’s allokeringsparametre i forhold til at modtage forespørgsler på prøver?

Systemet tager højde for følgende i udvælgelsen af, hvem der bliver forespurgt hvornår:

  • Afstand fra censor til den eksamensafholdende institution (km)
  • Antallet af eksaminander
  • Antal allokeringer/forespørgsler på samme uddannelse
  • Antal forespørgsler samme døgn fra samme administration med samme uddannelse/kvalifikation og samme eksamensdato samt mere end 5 eksaminander
  • Institutionsansat eller aftager
  • Censornorm (hvor mange timers censur har du haft eller er allokeret til dette semester kontra hvad er censornormen på den pågældende forespørgsel)

Det indgår ikke, hvor mange forespørgsler/tilbudte prøver, man som censor ikke har påtaget sig.

16. Hvor mange censorer bliver adspurgt ved hasteopgaver?

Det er en individuel vurdering fra uddannelse til uddannelse.
Censorsekretariatet vurderer ud fra deres kendskabsgrad, hvor mange der forespørges fra gang til gang.

17. Hvem beslutter, hvor lang tid, der er afsat til læsning af skriftlige opgaver?

Dette dikteres af studieordningen (national eller lokal).

18. Hvad er reglerne i forbindelse med gensidig censur?

I ”videst muligt omfang” skal gensidig censur inden for 2 år undgås, jf. censorbekendtgørelsen.

19. Skal jeg som censor overtage eksamen, såfremt jeg føler det nødvendigt?

Nej, det skal censor aldrig. Ifølge censorbekendtgørelsen skal censor:

  • Påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser,
  • Medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og
  • Medvirke til og påse, at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen

Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt, ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til institutionen med kopi til censorforpersonskabet.

20. Bliver man honoreret for det antal studerende, der er oplyst i allokeringsforespørgslen eller det faktiske antal studerende, der blev eksamineret til eksamen?

Som censor bliver du honoreret for det faktiske antal studerende, der blev eksamineret til eksamen.

Censorsekretariatet gør bestillerne opmærksom på vigtigheden ved at informere censorerne ift. ændringer på prøverne og derved antallet af eksaminander, såfremt dette ændres, inden eksamen afholdes.

21. Har man som censor adgang til eksaminatorrapporten mhp. at se, hvordan eksaminator har vurderet ens præstation?

Ja, censor og eksaminator kan gensidigt se eksaminator- og censorrapporter ved det pågældende censorat.

22. Får man som censor eller eksaminator oplyst, når modparten har læst rapporten?

Nej ikke direkte - men du har på din profil på www.censorsekretariatet.dk mulighed for at se, om modparten har udfyldt sin rapport.

23. Skal censor og eksaminator gensidigt have adgang til hinandens rapporter?

Ja - i henhold til persondataforordningen vedr. den registreredes indsigtsret har begge parter ret til gensidigt at kunne se hinandens rapporter.

24. Hvorfor modtager jeg påmindelser om at udfylde en censorrapport, som jeg har udfyldt?

Hvis du har udfyldt en censorrapport og efterfølgende modtager en påmindelse om at udfylde den, er din rapport ikke blevet registreret i systemet. Det kan én eller flere af nedenstående forklaringer være årsag til:

1. Har du husket at trykke 'Indsend' efter udfyldelse? Øverst på skærmen vil det fremgå, om rapporten er indsendt eller ej.

2. Har du besvaret ALLE spørgsmål? Rapporten kan først indsendes, når alle spørgsmål er besvaret.

3. Har du angivet en negativ graduering i forbindelse med et spørgsmål, kan rapporten ikke indsendes uden en kommentar hertil.

4. Hvis du har været censor på en prøve med flere prøvenumre, kan du tjekke op på, om du har udfyldt en rapport for alle prøver.

Er du i tvivl, om rapporten er udfyldt korrekt, kan du med fordel scrolle den igennem. Eventuelle fejl og mangler vil være markeret med rød.

Fagspecifik information fra censorforpersonskaberne
Gas - blanket til anmeldelse og ændring af gasinstallationer (Sikkerhedsstyrelsen)

Denne blanket bruges til anmeldelse og ændring af gasinstallationer i gasinstallationsklasse 3-7 og 9 for alle gastyper. Gas, anmeldelse og ændring af gasinstallation | Virk

Dette skal du bruge:

  • Din MitID medarbejdersignatur.
  • Udførende installatørs CVR-nummer eller autorisationsnummer samt evt. indreguleringsvirksomhed.
  • Viden om installationen, fx den samlede indfyrede effekt på installationen.
  • Detaljer om det aktuelle apparat, herunder CE-nummer mm.