Logo censorsekretariatet
Censorformandskaberne
Censorformandskaberne skal, som led i kvalitetssikringen af uddannelserne, rådgive
styrelsen for uddannelse og institutioner ved beskikkelse af censorer, samt rådgive
uddannelsesinstitutioner og Uddannelses- og Forskningsministeriet om uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og videre uddannelsesforløb, hvilket sker på baggrund af censorrapporterne. Et censorformandskab afgiver en årlig beretning til uddannelsesinstitutionerne på baggrund af rapporterne, og desuden besvare høringer om væsentlige ændringer i uddannelsernes bekendtgørelser og studieordninger, samt afholde
censormøde mindst hvert andet år m.m.

Arbejds- og opgavebeskrivelse for censorformandskabernes virke i relation til censorinstitutionens interesser og praksis

Denne information tager primært afsæt i kapitel 6 i eksamensbekendtgørelsen, som vedrører bedømmerne. Dette kapitel er særligt essentielt for censorformandskabernes virke, men er som sagt kun et udsnit af den samlede bekendtgørelse. Notatet er fortolket i henhold til samspillet imellem, hvorledes praksis finder sted for censorernes virke, censorformandskabernes ansvarsområde og i forhold til gældende lovgivning.

Foruden opgaver dikteret direkte af eksamensbekendtgørelsen afholder censorformandskaberne også en række andre aktiviteter i form af censorformandskabsmøder, netværksmøder, årligt møde i styrelsen, sagsbehandling vedr. afbeskikkelsessager, ankenævnsdeltagelse, introduktionsmøder af ny- beskikkede censorer m.fl. Alle aktiviteter er et led i den samlede kvalitetssikring. Censorformandskaberne er vigtige bidragsydere til at skabe relevans og ensartethed på de tekniske og merkantile uddannelser.

Yderligere information vedr. censorformandskabernes virke

Dette er en arbejds- og opgaveskrivelse for censorformandskaberne. Opgavebeskrivelsen tager afsæt i eksamensbekendtgørelsen §30 og §31 og sker i relation til samarbejdet imellem uddannelsesinstitutionerne, Censorsekretariatet og censorformandskaberne.

Hensigten er at tydeliggøre relevante regler, det er dog vigtigt ikke at forveksle at alle regler er beskrevet i dette. Det fulde regelgrundlag er beskrevet i eksamensbekendtgørelsen og anden relevant lovgivning i relation til censorvirksomheden.

Personkreds

Eksamensbekendtgørelsen gælder for alle censorformandskaber i regi af erhvervsakademiernes Censorsekretariat.

Værdighedskravet - Krav til censorformandskabernes adfærd i det offentlige

I egenskab af hvervet som censorformand eller næstformand, kræver det beskikkelse som censor. Som beskikket censor, herunder hvervet som censorformand eller næstformand (Censorformandskabet) skal disse overholde de regler og principper, der gør sige gældende for hvervets gennemførelse. Det forventes også, at man både på arbejdet og i fritiden udviser adfærd, der er passende i forhold til stillingen.

Censorformandskabet skal i sit arbejde altid følge gældende lovgivning, bekendtgørelse af lov om tjenestemænd:

§ 10. Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for dennes stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

Censorformandskabet har pligt til at udføre arbejdet i overensstemmelse med offentlige interesser og skal medvirke til bl.a. at sikre udvikling og relevans i forhold til afholdelse af ekstern censur og i overensstemmelse med gældende regelsæt herfor.

Censorformandskabet skal som sagt både på arbejdet udvise en adfærd, der er passende i forhold til stillingen. En tilsidesættelse af værdighedskravet vil som udgangspunkt udgøre en tjenesteforseelse.

Værdighedskravet knytter sig til den agtelse og tillid, som stillingen som censor kræver. Det kan derfor indgå i vurderingen, at censorformandskabsvirket er en særligt betroet stilling, samt en omsorgsforpligtelse i forhold til en korrekt, værdig og retfærdig varetagelse af stillingen som censorformandskab.

Et strafbart forhold kan – men vil ikke i alle tilfælde – være uforeneligt med stillingen. Andre handlinger eller undladelser kan også være i strid med værdighedskravet.

I tilfælde, hvor du som censorformandskab- og i forhold til din opførsel og adfærd er af en art, som diskvalificerer dit virke, fordi dine handlemåder ikke kan forenes med virket/hvervet, kan du risikere at blive afbeskikket af styrelsen efter indstilling- og i samarbejde med uddannelsesinstitutionen.

I hver sag foretages der altid en konkret vurdering, således at sagen hviler på et sagligt grundlag

Censorformandskaberne skal som led i kvalitetssikringen

§ 30. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelserne

1) indstille censorer til beskikkelse, jf. § 26, stk. 1,
2) rådgive uddannelsesinstitutionerne og Styrelsen for Forskning og Uddannelse på grundlag af censorrapporter, jf. § 28, nr. 3, om uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb,
3) afgive en årlig beretning til uddannelsesinstitutionerne på baggrund af censorernes rapporter, jf. § 28, nr. 3, der indgår i grundlaget for evalueringer af uddannelsen eller faget,
4) besvare høringer om uddannelsernes bekendtgørelser og studieordninger og væsentlige ændringer heri, og
5) i øvrigt være til rådighed for hverv med tilknytning til censorvirksomheden, som formandskabet får tillagt i kraft af andre regler.

§ 31. Censorformandskabet fordeler efter samråd med uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset under iagttagelse af reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2. Censorerne må ikke være ansat eller inden for de seneste 2 år have været ansat ved den institution, hvor de skal virke som censorer.
Stk. 3. Ved fordeling af censorarbejdet skal det sikres, medmindre særlige forhold gør sig gældende,
1) at der inddrages censorer fra flere institutioner og censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer) ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, og
2) at der jævnligt inddrages nye censorer ved fordeling af censorarbejdet.
Stk. 4. Det skal i videst muligt omfang undgås, at bedømmere varetager censuropgaver for hinanden (gensidig censur).
Stk. 5. Efter indstilling fra censorformandskabet kan Styrelsen for Forskning og Uddannelse fravige stk. 2, når der foreligger særlige omstændigheder.

Danske Erhvervsakademier

Censorsekretariatet som ejes af Danske Erhvervsakademier yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand. Danske Erhvervsakademier dækker desuden udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke.

§ 35.
Uddannelsesinstitutionerne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke. Institutionerne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand

Censorformandskaberne versus eksamensbekendtgørelsen

Dette tager primært afsæt i kapitel 6 i eksamensbekendtgørelsen, som vedrører bedømmerne. Dette kapitel er særligt essentielt for censorformandskabernes virke, men er som sagt kun et udsnit af den samlede bekendtgørelse. Notatet er fortolket i henhold til samspillet imellem, hvorledes praksis finder sted for censorernes virke, censorformandskabernes ansvarsområde og i forhold til gældende lovgivning.

Foruden opgaver dikteret direkte af eksamensbekendtgørelsen afholder censorformandskaberne også en række andre aktiviteter i form af censorformandskabsmøder, netværksmøder, årligt møde i styrelsen, sagsbehandling vedr. afbeskikkelsessager, ankenævnsdeltagelse, introduktionsmøder af ny- beskikkede censorer m.fl. Alle aktiviteter er et led i den samlede kvalitetssikring. Censorformandskaberne er vigtige bidragsydere til at skabe relevans og ensartethed på de tekniske og merkantile uddannelser.

Dannelse af landsdækkende censorkorps

§ 25. Styrelsen for Forskning og Uddannelse opretter for hver af de videregående uddannelser et landsdækkende korps af beskikkede censorer. Et censorkorps kan omfatte flere uddannelser, når de er beslægtede, og antallet af censorer begrunder det.

  • Styrelsen beskikker censorerne efter rådgivning og vurdering af censorformandskaberne. Censorformandskaberne skal bl.a. sikre censorkorpset sammensætning i en ligelig fordeling imellem kvinder og mænd, sikre indstilling der repræsentere aftagerfeltet og hvis det er relevant indstille censorer fra udenlandske institutioner

§ 26. Styrelsen for Forskning og Uddannelse beskikker censorerne til de eksterne prøver, jf. § 36, stk. 3, efter indstilling fra censorformandskabet i overensstemmelse med kravene i § 27, stk. 1.

  • Det er styrelsen, der har hjemlen til at beskikke censorer – formandskaberne indstiller kun- og kun efter gældende regler.
  • OBS- Censorformandskaberne skal være opmærksomme på den begrænsede kompetence. Indstilling af censorer skal altid ske med afsæt i et oplyst grundlag i forhold til ansøgers kompetencer. Censorformandskaberne skal sikre denne praksis igennem censorallokeringssystemet.

Stk. 2. Censorformandskabet rådfører sig med institutionerne inden indstillingen, der sker under hensyntagen til bestemmelserne i § 25 og § 27.

  • Censorformandskaberne rådfører sig med institutionerne forud for ud for indstillingen af censorer til beskikkelse. Censorformandskaberne skal have et helhedsorienteret perspektiv rettet mod at erhvervsakademierne skal anvende landsdækkende censorkorps, hvorfor det må forstås at en enkel institution ikke alene kan definere behovet. Censorformandskaberne skal være proaktive i indstillingen af det samlede censorkorps.
  • OBS- Bestemmelsen er således ikke hjemmel til at pege på bestemte censorer til konkrete eksaminer.
  • Dette sker løbende og efter behov. Det er meget vigtigt at censorformandskaberne er i kontakt med uddannelsesinstitutionerne og følger med i den løbende udvikling i forhold til eksisterende uddannelser og nye beslægtede uddannelser.
  • Det er styrelsen der har hjemlen til at beskikke censorer – formandskaberne indstiller kun- og kun efter gældende regler
  • Det er vigtigt, at censorformandskaberne sikre et passende antal censorer for den kommende 4-årige periode. Dette sker i et samspil imellem Censorsekretariatet og censorformandskabernes fælles kendskabsgrad i forhold til behovet for beskikkede censorer og i forhold til afholdelse af ekstern censur.
  • Supplerende censorer i perioden sker fx ved ændringer i studieordninger og- eller lign.
  • Det er styrelsen der har hjemlen til at afbeskikke censorer – formandskaberne indstiller kun- og kun efter gældende regler.
  • Ved periodens udløb ophører beskikkelsen automatisk, hvorefter at censorerne har mulighed for at søge genbeskikkelse.
  • Censorformandskanerne har ikke ret til at stille en censor passiv heller ikke selvom en censor er indstillet til afbeskikkelse, dette betyder at censor fortsat skal afvikle evt. allokererede opgaver og ligeså kan tilbydes nye allokeringer.

Stk. 3. Beskikkelse af censorkorps for nye uddannelser sker efter indstilling fra den eller de udbydende institutioner.

Stk. 4. Censorerne beskikkes for 4 år ad gangen, og beskikkelsen udløber automatisk, jf. dog stk. 5. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset. Det nye censorkorps skal således bestå af mindst en fjerdedel ny-beskikkede censorer. Der kan dog inden for perioden beskikkes supplerende censorer.

Stk. 5. Styrelsen kan bringe en censorbeskikkelse til ophør inden periodens udløb, herunder på baggrund af tilsynsoplysninger fra den relevante kompetente myndigheds autorisationsregister.

Stk. 6. Styrelsen kan sætte en censorbeskikkelse i bero, mens styrelsen undersøger, om der er grundlag for at bringe beskikkelsen til ophør.

Censors kvalifikationer og kompetencer

§ 27. En censor skal have

1) indgående og aktuelt kendskab til uddannelseselementets forudsætninger, mål og metoder,
2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og
3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov.
Stk. 2. Inden en prøves afholdelse informerer uddannelsesinstitutionen censor om de gældende regler for uddannelsen, herunder denne bekendtgørelse, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed.

  • §27 gør sig særligt interessant i forhold til at et censorformandskab indstiller en ansøger til styrelsen. Det er afgørende censorformandskaberne sikre at alle kompetencer er tilstede og disse er dokumenterede inden en ansøger indstilles til styrelsen. Oplever et censorformandskab at ansøgningen ikke er tilstrækkelig oplyst, er det særligt essentielt at disse efterspørges ved ansøger.
  • Det er censorformandskabernes opgave gennemgå censor- og eksaminatorrapporter efter at censor har gennemført ekstern censur.
  • Bliver censorformandskabet opmærksomme på forhold der er kritisable eller kritiske i forhold til uddannelses mål-, censors kompetencer og eller adfærd, skal dette behandles og skal altid ske i henhold til forvaltningsretlige regler og bestemmelser. Censorformandskaberne skal sikre en korrekt sagsbehandling. Sagsbehandlingen skal altid ske på et oplyst grundlag koblet med hvilke bestemmelser censorformandskabet finder overtrådt og med henvisning til de- eller den gældende lovgivning for området. Det er vigtigt at alle sagens parter er hørt inden indstilling til styrelsen, da dette er en væsentlig del af at sikre det oplyste grundlag. Bemærk at sagens parter skal høres indtil at sagen ikke længere bringer nye oplysninger, det vil i praksis sige at en høring af sagens parter kan finde sted over flere omgange.

§ 28. En beskikket censor skal
1) virke som censor ved uddannelsens, fagets eller fagområdets eksterne prøver, jf. § 33,
2) medvirke ved de opgaver, der er nævnt i § 30,
3) ved eksamensterminens afslutning afgive en rapport om eksamensforløbet til uddannelsesinstitutionen og formandskabet, jf. § 30, stk. 1, nr. 2 og 3, og
4) medvirke ved behandling af klager over prøver, jf. § 46, stk. 2, og § 51, stk. 2.

Dannelse af censorformandskab

§ 29. Censorerne i hvert censorkorps vælger for en 4-årig periode en censorformand og en eller flere næstformænd, jf. dog stk. 2. Det hidtidige censorformandskab afholder valget. Hvis hele det siddende formandskab genopstiller, og der samtidig er andre kandidater til formandsskabet, forestås valget af den institution, som varetager sekretariatsfunktionen for det pågældende censorkorps’ formandskab. Ved nye censorkorps afholder den eller de udbydende uddannelsesinstitutioner valget til formand. Resultatet af valget meddeles til Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Stk. 2. Ved læreruddannelsen og pædagoguddannelsen udpeges en næstformand inden for hvert fag eller fagområde af fagets eller fagområdets censorer.
Stk. 3. Censorkorpsets formand og næstformand eller næstformænd danner et censorformandskab. Mindst 1 af censorerne i formandskabet skal være aftagercensor.
Stk. 4. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for ministeriet og uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne.
Stk. 5. En oversigt over censorformændene er tilgængelig på Styrelsen for Forskning og Uddannelses hjemmeside

  • Det siddende censorformandskab i indeværende periode skal være opmærksomme på at det er de, som vurderer samtlige ansøgninger til kommende periode og efterfølgende indstiller ansøgere til beskikkelse ved styrelsen.
  • Hvis både censorformand og næstformand ønsker at genopstille deres kandidatur til kommende periode er det i praksis Censorsekretariatet der afholder valget.
  • Dog er det altid Censorsekretariatet der varetager den administrative del af censorformandskabsvalget, uanset om der er tale om en genopstilling eller om det er første gang at en kandidat melder sit kandidatur. Censorsekretariatet meddeler styrelsen valgets resultat og offentliggør efterfølgende resultatet på Censorsekretariatets hjemmeside.
  • Censorformandskabet skal være opmærksomme på at censorernes beskikkelse for indeværende periode ophører automatisk.
  • Hvis en censor ansøger om genbeskikkelse og denne afvises, er censorformandskabet forpligtet til at komme med en begrundelse herfor i henhold til gældende bestemmelser.
Censorformandskabernes ansvarsområde

Bemærk formålet med denne regel kvalitetssikring af uddannelserne

§ 30. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelserne
1) indstille censorer til beskikkelse, jf. § 26, stk. 1,
2) rådgive uddannelsesinstitutionerne og Styrelsen for Forskning og Uddannelse på grundlag af censorrapporter, jf. § 28, nr. 3, om uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb

  • Det forekommer at denne regel hjemler møder på institutionerne på grundlag af rapporteringer, dette kan i praksis betyde at censorformandskabet skal indkalde til fx evalueringsmøde med institutionen, ofte vil dette være med uddannelsesnetværket at disse møder afholdes
  • Dette er hjørnestenen i evalueringen, idet vi her har et godt datagrundlag med afsæt i censorernes- og eksaminatorernes rapporter. Denne årlige beretning er et vigtigt bidrag til den samlede kvalitetssikring og ikke mindst et bidrag til institutionernes akkreditering.
  • Vurderer et censorformandskab at der er behov for yderligere dataindsamling for at kunne levere en oplyst og saglig årsindberetning til uddannelsesinstitutionerne er der mulighed for at foretage supplende surveys i samarbejde med Censorsekretariatet, som vil bistå med den administrative bistand.
  • Censorformandskabet er forpligtiget til at besvarer høringer som enten styrelsen eller uddannelsesinstitutionen sender til censorformandskaberne. Censorformandskabernes fagspecifikke viden inden for fagets/ og eller området vil inddrages i de videre overvejelser i forhold til fx den endelige eksamensbekendtgørelsen eller studieordning.
  • Der vil i censorformandskabets virke optræde ad hoc opgaver fx, fagspecifikke møder, henvendelser fra styrelsen, censorer, censorsekretariatet, uddannelsesinstitutionerne m.fl. relevante interessentgrupper. Dette vil ske løbende og i hele perioden.

3) afgive en årlig beretning til uddannelsesinstitutionerne på baggrund af censorernes rapporter, jf. § 28, nr. 3, der indgår i grundlaget for evalueringer af uddannelsen eller faget
4) besvare høringer om uddannelsernes bekendtgørelser og studieordninger og væsentlige ændringer heri, og
5) i øvrigt være til rådighed for hverv med tilknytning til censorvirksomheden, som formandskabet får tillagt i kraft af andre regler.

  • Censorformandskabet er forpligtiget til at besvarer høringer som enten styrelsen eller uddannelsesinstitutionen sender til censorformandskaberne. Censorformandskabernes fagspecifikke viden inden for fagets/ og eller området vil inddrages i de videre overvejelser i forhold til fx den endelige eksamensbekendtgørelsen eller studieordning.
  • Der vil i censorformandskabets virke optræde ad hoc opgaver fx, fagspecifikke møder, henvendelser fra styrelsen, censorer, censorsekretariatet, uddannelsesinstitutionerne m.fl. relevante interessentgrupper. Dette vil ske løbende og i hele perioden.
Ekstern censur

§ 31. Censorformandskabet fordeler efter samråd med uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset under iagttagelse af reglerne i stk. 2-4.

  • Censorsekretariatet yder administrativ bistand til censorformandskaberne i forhold til allokering af ekstern censur. Sekretariatet fungere som koordinerende bindeled imellem censor og uddannelsesinstitutionen. Censorsekretariatet vil løbende rette henvendelse til censorformandskaberne i forhold til at indhente relevant fagspecifik viden i forhold til at varetage den nødvendige allokeringer på vegne af censorformandskaberne.
  • Censorsekretariat vil i mangel på censorer i forhold til en forstående allokering rette henvendelse til censorformandskabet, såfremt at der viser sig et behov for at inddrage fagspecifikke kompetencer inden for faget eller området.
  • Dette sikre censorallokeringssystemet ud fra indtastede data, herunder hensynet til censorers ansættelsesforhold. Dog skal den allokerede censor og uddannelsesinstitutionerne generelt altid være opmærksomme på at allokeringssystemet kun kan foretage kontrol ud fra indtastede data, hvorfor de involverede altid er forpligtet til at oplyse censorsekretariatet, såfremt der opstår inhabilitet omkring censoratet.
  • Allokeringssystemet sikre dette ud fra indtastet allokeringsalgoritme og som er jf. gældende retningslinjer for området, dog skal det bemærkes at censor altid har ret til at frasige sig en forespørgsel om et forestående censorat.
  • Allokeringssystemet opererer uafhængigt og tager ikke hensyn til forudgående aftaler, hvilket i praksis betyder at subjektive forespørgsler om samme ikke bliver indfriet.
  • Kun styrelse kan diktere dette, Censorsekretariatet som yder administrativ bistand på vegne af censorformandskaberne, kan ikke fravige denne bestemmelse kun efter afgørelse fra styrelsen.
  • I praksis er det meget vigtigt at uddannelsesinstitutionen i udpegningen af ny censor overholder gældende bestemmelser fx, må censor heller ikke i sådanne tilfælde være ansat på eksamensafholdende institution, ej heller være uden fagspecifik viden. Det er yderst vigtigt at censorsekretariatet får øjebliklig besked om at censor er udpeget, således at censorsekretariatet på vegne af censorformandskaberne kan sikre de nødvendige foranstaltninger i forhold til bestemmelserne omkring en ad beskikkelse.

Stk. 2. Censorerne må ikke være ansat eller inden for de seneste 2 år have været ansat ved den institution, hvor de skal virke som censorer.
Stk. 3. Ved fordeling af censorarbejdet skal det sikres, medmindre særlige forhold gør sig gældende,
1) at der inddrages censorer fra flere institutioner og censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer) ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, og
2) at der jævnligt inddrages nye censorer ved fordeling af censorarbejdet.
Stk. 4. Det skal i videst muligt omfang undgås, at bedømmere varetager censuropgaver for hinanden (gensidig censur).
Stk. 5. Efter indstilling fra censorformandskabet kan Styrelsen for Forskning og Uddannelse fravige stk. 2, når der foreligger særlige omstændigheder.

§ 32. Ved en censors pludselige forfald eller lignende, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en censor, udpeger uddannelsesinstitutionen en person til censor, som opfylder kravene i § 27 og § 31, stk. 2-4. Institutionen skal hurtigst muligt orientere censorformandskabet om udpegningen.

  • I praksis er det meget vigtigt at uddannelsesinstitutionen i udpegningen af ny censor overholder gældende bestemmelser fx, må censor heller ikke i sådanne tilfælde være ansat på eksamensafholdende institution, ej heller være uden fagspecifik viden. Det er yderst vigtigt at censorsekretariatet får øjebliklig besked om at censor er udpeget, således at censorsekretariatet på vegne af censorformandskaberne kan sikre de nødvendige foranstaltninger i forhold til bestemmelserne omkring en ad beskikkelse.
Censors rolle

§ 33. Censor skal

1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser,
2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og
3) medvirke til og påse, at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen.

Censors vigtigste rolle er som sagt at bidrage til kvalitetssikring og ensartethed på uddannelsen.

  • At den studerende får en fair og uvildig bedømmelse
  • At uddannelsernes prøver sker i overensstemmelse med fastsatte mål og krav
  • At prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler
  • At du som censor lever op til værdighedskrævet
Censorrapport og årsberetning

Stk. 2. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i stk. 1, ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til institutionen med kopi til censorformandskabet.

  • I praksis skal censor efter endt censur udfylde en censorrapport via allokeringssystemet. Rapporten vil herefter automatisk være tilgængelig for henholdsvis
    • Censor selv
    • Eksaminator
    • Censorformandskabet
    • Uddannelsesinstitutionen
    • Og censorsekretariatet
  • OBS censorrapporten danner bl.a. grundlag for censorformandskabernes årsberetning til uddannelsesinstitutionerne.
  • Censor og eksaminator skal igennem forløbet gøre notater om præsentationer og karakterfastsættelse. Notaterne skal opbevares i ét år, og er til personlig brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Censorer skal endvidere være opmærksom på, at de studerende kan bede om aktindsigt i selve noterne i forbindelse med en evt. klagesag
  • Censor skal altid være opmærksomme på at der foruden gældende studieordning og eksamensbekendtgørelsen også skal være opmærksom på anden lovgivning som supplere disse, fx forvaltningsloven, tjenestemandsloven, karakterbekendtgørelse m.fl.

Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst 1 år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet.
Stk. 4. Censorernes virke er omfattet af de forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om inhabiliet og tavshedspligt.

  • Censor skal altid være opmærksomme på at der foruden gældende studieordning og eksamensbekendtgørelsen også skal være opmærksom på anden lovgivning som supplere disse, fx forvaltningsloven, tjenestemandsloven, karakterbekendtgørelse m.fl.
Censorinstitutions oplysningspligt til censorerne

§ 34. Institutionen opretter hjemmesider, hvor censorkorpsets medlemmer har adgang til opdaterede oplysninger om de uddannelser eller centrale fag, der er relevante for dem, herunder denne bekendtgørelse, karakterbekendtgørelsen og uddannelsens studieordning, samt andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed.

  • Hver uddannelsesinstitution skal have oplysninger tilgængelig for censor på deres hjemmeside, således at censor har alle nødvendige oplysninger til deres rådighed. Censorsekretariat søger at oplyse eller henvise til gældende regler, således at censor også denne vej kan sikre de nødvendige oplysninger.
  • Når en allokering har fundet sted er det den eksamensafholdende institution der i praksis foretager efterfølgende kontakt til censor og her det vigtigt, at institutionen forsyner censor med al nødvendig information og materiale. Konstatere censor mangler anbefaler censorsekretariatet at censor hurtigt tager kontakt til institutionen herom.

Stk. 2. Institutionen skal forud for de enkelte censuropgaver forsyne censorerne med det materiale, der er nødvendigt for, at censorerne kan varetage opgaverne.

  • Når en allokering har fundet sted er det den eksamensafholdende institution der i praksis foretager efterfølgende kontakt til censor og her det vigtigt, at institutionen forsyner censor med al nødvendig information og materiale. Konstatere censor mangler anbefaler censorsekretariatet at censor hurtigt tager kontakt til institutionen herom.
Dækning af udgifter til censorformandskabsvirket og censorernes virke

§ 35. Uddannelsesinstitutionerne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke. Institutionerne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand.

  • Censorformandskaberne honoreres engang årligt af Danske Erhvervsakademier, administrationen af denne fortages af censorsekretariate
  • Andre udgifter i form af afholdte aktiviteter aftales af censorformandskaberne og med censorsekretariate
  • Tjenesterejser udbetales løbende og efter gældende regler
  • Ekstern censur afregnes af den eksamensafholde institution og i henhold til censorcirkulæret
  • Ankenævnsdeltagelse afholdes delvist af Censorsekretariatet og den eksamensafholdende institution
    • Censorsekretariatet afholder udgiften for de udpegede censorer.
      Uddannelsesinstitutionen afholder udgiften for dem der udpeges af institutionen
Vejledning til din profil på www.censorsekretariatet.dk

Herudover er der en vejledning til, hvordan du bruger vores hjemmeside og din profil derpå. Har du spørgsmål i forbindelse med dit virke som censorformandskab, er du altid velkommen til at kontakte Censorsekretariatet.

Fil
Vejledning til din profil på www.censorsekretariatet.dk
Honorar til formandskaberne

Som censorformand eller næstformand får man udbetalt sit honorar en gang om året. Øvrige udgifter indberettes og udbetales løbende. Det kan f.eks. være rejseafregning i forbindelse med møder, specifikke opgaver f.eks. nedsat arbejdsgruppe, ankenævnsdeltagelse mv.

Nedenfor kan man hente blanketter til honorering af aktiviteter i form af møder, ankenævnsdeltagelse mv. som udfyldes og sendes underskrevet til Censorsekretariatet. Nedenstående blanketter og informationer er kun til brug for formandskaberne.

Vær opmærksom på, at ved censormøder, censorformandskabsmøder og andre møder, hvor der deltages i rollen som censorformand honoreres der for rejseomkostninger og kørselstid. Mødedeltagelsen og evt. forberedelse hertil indgår i det årlige honorar.

Yderligere forklaring på den årlige honorering og løbende afregning af andre udgifter kan findes i dokumentet ”Principper for honorering”. Nedestående er link til blanketter til afregning.

Timeopgørelse A-indkomst https://ucn.ditmerflex.dk/ucn/Opret/2cdda9c0aa2f6/
Timeopgørelse B-indkomst https://ucn.ditmerflex.dk/ucn/Opret/2d1029ddf0266/

Honorering af formandsskaberne A-indkomst https://ucn.ditmerflex.dk/ucn/Opret/2d10b9952eb44/
Honorering af formandsskaberne B-indkomst https://ucn.ditmerflex.dk/ucn/Opret/2d10de9f7c9b5/

Fil
Principper for honorering
Dækning af censorformandskabernes tjenesterejser - Timeopgørelse
Specificering af timeforbrug - ark til registering